Aktiesparekonto 2026: Loft, skat og regler

Table of Contents

En aktiesparekonto giver dig Danmarks laveste skattesats på aktieafkast — kun 17%, uanset hvor stor din gevinst er. Den er ofte det første, erfarne investorer anbefaler nye investorer at fylde op, før de investerer i noget andet. Her får du den fulde gennemgang: hvordan den fungerer, hvor meget du må indskyde, og hvorfor den næsten altid slår et almindeligt depot.

Sidst opdateret: august 2026.

Hvad er en aktiesparekonto?

Aktiesparekontoen blev indført i Danmark den 1. januar 2019 for at gøre det mere attraktivt at investere i aktier — dengang med et loft på blot 50.000 kr. Loftet er hævet næsten hvert år siden, og i dag har over 600.000 danskere en aktiesparekonto.

Grundprincippet er enkelt: du opretter én aktiesparekonto (kun én pr. person i Danmark), indsætter penge op til et fastsat loft, og betaler kun 17% i skat af afkastet — markant lavere end de 27-42%, du betaler på et almindeligt aktiedepot.

Hvor meget kan du indskyde i 2026?

År	Indskudsloft
2019 (opstart)	50.000 kr.
2025	166.200 kr.
2026	174.200 kr.

Loftet gælder dine nettoindskud — ikke kontoens samlede værdi. Er din konto vokset til 250.000 kr. via afkast, er det helt fint; du kan bare ikke indskyde nye penge, før loftet stiger igen, eller kontoens værdi falder.

Sådan beregner du, hvor meget du må indsætte i år

Find kontoens værdi pr. 31. december sidste år hos din bank eller mægler
Træk den værdi fra det aktuelle loft (174.200 kr. i 2026)
Resultatet er, hvad du kan indsætte i år

Eksempel: Havde din konto en værdi på 166.200 kr. ved udgangen af 2025, kan du i 2026 indsætte yderligere 8.000 kr. (174.200 − 166.200 kr.).

Vigtigt at vide: Du bliver ikke tvunget til at hæve penge fra kontoen, selvom kursstigninger får den samlede værdi til at overstige loftet. Køber du fx aktier for 174.200 kr., og de senere stiger til 220.000 kr., er det helt fint — det er kun dit oprindelige indskud, der ikke må overstige loftet, ikke kontoens løbende værdi.

Sådan fungerer skatten år for år: et konkret regneeksempel

Lagerbeskatningen kan virke abstrakt, før du har set den i praksis. Her er et forløb over tre år:

År 1: Din konto stiger fra 100.000 kr. til 130.000 kr. Du betaler 17% af de 30.000 kr. i gevinst — altså 5.100 kr. i skat, selvom du intet har solgt.
År 2: Værdien falder til 90.000 kr. Du har nu et tab på 40.000 kr. i forhold til årets start, som giver dig et fradrag, der gemmes til modregning i fremtidige gevinster på kontoen.
År 3: Værdien stiger igen til 130.000 kr. Fordi du allerede har betalt skat af den oprindelige stigning til 130.000 kr. i år 1, og har et ubrugt fradrag fra år 2’s tab, bliver du ikke dobbeltbeskattet af den samme værdi to gange — fradraget fra år 2 modregnes automatisk.

Den praktiske konsekvens: Sørg for at have kontanter til rådighed til at betale den årlige skat, enten ved at lade lidt af opsparingen stå kontant på kontoen, eller ved at indbetale ekstra til skattebetalingen (hvilket ikke tæller med i selve indskudsloftet).

Hvad bør du købe? Akkumulerende slår ofte udbyttebetalende

Fordi indskudsloftet er begrænset, er det værd at tænke over, om du vælger akkumulerende (geninvesterer automatisk) eller udbyttebetalende (udbetaler løbende) værdipapirer:

Modtager du løbende udbytte på en udbyttebetalende aktie eller fond, skal det udbytte geninvesteres for at forblive i vækst — men fordi dit indskudsloft er begrænset, kan du ikke altid bare indskyde nye penge for at geninvestere udbyttet. Det kan betyde ekstra transaktionsomkostninger, hver gang du geninvesterer manuelt. Akkumulerende værdipapirer geninvesterer automatisk internt i fonden, uden at det tæller som en ny indbetaling — hvilket for mange gør dem mere praktiske at holde på en aktiesparekonto med begrænset plads.

Sådan flytter du din aktiesparekonto til en anden udbyder

Er du utilfreds med din nuværende udbyder, kan du flytte din aktiesparekonto — men det er ikke helt enkelt, fordi kontoen fungerer som et lukket system:

Du skal først tømme din nuværende aktiesparekonto (sælge alle værdipapirer)
Bed derefter din nuværende udbyder om at lukke kontoen
Opret en ny aktiesparekonto hos din ønskede udbyder
Indbetal og køb dine værdipapirer på ny

Overvej omkostningerne, før du flytter: Er kontoen fyldt godt op, kan kurtage ved salg og genkøb hurtigt overstige den besparelse, du håbede at opnå ved at skifte udbyder. Vær også opmærksom på, at et eventuelt ubrugt fradrag for et tidligere tab går tabt, hvis du lukker kontoen.

Værd at vide om fremtiden: Regeringen annoncerede 3. juni 2026 en plan om at hæve loftet markant til 500.000 kr. Det kræver dog ny lovgivning og er endnu ikke trådt i kraft — betragt det som en mulig fremtidig ændring, ikke en gældende regel.

Aktiesparekonto og skat

Afkastet beskattes med en fast sats på 17% — uanset om din gevinst er 1.000 kr. eller 1.000.000 kr. Der er ingen progressionsgrænse, som der er på et almindeligt depot.

Beskatningen sker efter lagerprincippet: hvert år den 31. december opgøres, hvor meget kontoens værdi er steget eller faldet, og du betaler 17% af stigningen — også selvom du ikke har solgt noget. Er værdien faldet, får du til gengæld fradrag for tabet, som kan modregnes i fremtidige gevinster på kontoen (men ikke i andre indkomster).

Skatten indberettes automatisk af din bank eller mægler — du skal ikke selv indberette den.

Hvad kan du investere i?

✅ Danske og udenlandske børsnoterede aktier
✅ Aktiebaserede investeringsforeninger og ETF’er fra SKATs positivliste
❌ Obligationer
❌ Råvarer
❌ Kryptovaluta

SKATs positivliste: det vigtigste, du skal forstå om ETF’er på ASK

Vil du investere i udenlandske ETF’er eller investeringsforeninger via aktiesparekontoen, er du nødt til at kende til SKATs positivliste — officielt kaldet “Liste over aktiebaserede investeringsselskaber”. Det er en liste, SKAT fører over de udenlandske fonde, der beskattes som aktieindkomst, og som derfor må ligge på en aktiesparekonto.

Reglen er ufravigelig: Står en ETF eller fond ikke på listen, kan den slet ikke ligge på din aktiesparekonto. Køber du den ved en fejl, bliver den fjernet med tilbagevirkende kraft. Listen er stor — over 5.200 fonde i alt, heraf omkring 700-900 passive ETF’er — og den opdateres løbende gennem året.

Du finder den officielle, opdaterede liste direkte hos SKAT: skat.dk – Liste over aktiebaserede investeringsselskaber. Den udleveres som en søgbar Excel-fil, hvor du kan finde en specifik fond via navn eller ISIN-nummer.

Bemærk: Danske, udbyttebetalende investeringsforeninger optræder typisk slet ikke på selve positivlisten — de beskattes ofte allerede korrekt som aktieindkomst uden om listen. Vi gennemgår hele denne mekanik i dybden i vores separate guides til ETF’er og investeringsforeninger.

Aktiesparekonto vs. frit depot: et konkret regnestykke

Forestil dig, at du har en gevinst på 100.000 kr. på et almindeligt depot (frie midler). Her betaler du 27% af de første ca. 79.400 kr. og 42% af resten — samlet omkring 32.850 kr. i skat. På en aktiesparekonto ville samme gevinst kun koste dig 17.000 kr. i skat — en besparelse på over 15.000 kr. på denne ene gevinst alene.

Det er derfor, den generelle tommelfingerregel blandt danske investeringsrådgivere lyder: fyld altid aktiesparekontoen op, før du investerer i frie midler — medmindre du specifikt har brug for at investere i obligationer, som ikke er tilladt på aktiesparekontoen.

Fordele og ulemper

✅ Fordele	❌ Ulemper
Kun 17% i skat, uanset beløb	Loft på indskud (174.200 kr. i 2026)
Skatten indberettes automatisk	Lagerbeskatning — du betaler skat, selv uden salg
Kan oprettes til børn under 18 år	Ikke tilladt at investere i obligationer
Fri adgang til at hæve når som helst	Kun én konto tilladt pr. person

Bør du oprette en aktiesparekonto?

Ja, næsten altid — for de fleste danske investorer er svaret enkelt: opret en aktiesparekonto først, og fyld den op, før du investerer i frie midler. De eneste undtagelser er, hvis du specifikt ønsker at investere i obligationer, eller allerede har fyldt kontoen helt op og har brug for mere plads til at investere.

Den giver også mening som en form for børneopsparing — forældre kan oprette en aktiesparekonto til deres barn, og barnets konto beskattes uafhængigt af forældrenes egen økonomi. Se vores fulde guide til aktiesparekonto til børn for reglerne og en vigtig skattemæssig fordel, mange forældre overser.

Skatteregler ændrer sig løbende, og der er i skrivende stund politisk snak om at hæve loftet markant. Tjek altid de aktuelle satser og grænser direkte på skat.dk, før du træffer en beslutning.

Ofte stillede spørgsmål om aktiesparekonto

Hvor meget kan jeg indskyde på min aktiesparekonto i 2026?

Op til 174.200 kr. i nettoindskud, baseret på kontoens værdi ved udgangen af 2025.

Hvor meget skal jeg betale i skat af min aktiesparekonto?

17% af afkastet, uanset størrelsen på gevinsten — det gælder også urealiserede gevinster, da kontoen lagerbeskattes.

Kan jeg have flere aktiesparekonti?

Nej, du må kun have én aktiesparekonto pr. person, uanset hvor mange banker eller mæglere du bruger.

Kan jeg oprette en aktiesparekonto til mit barn?

Ja. Børn under 18 år kan eje en aktiesparekonto, oprettet af forældrene, og den beskattes uafhængigt af forældrenes egen konto.

Hvad sker der, hvis jeg indskyder for meget?

Du skal hæve det overskydende beløb, så snart du opdager fejlen. Der pålægges en afgift på det overskydende beløb, hvis det ikke rettes.

Hvad skal jeg købe til min aktiesparekonto?

Akkumulerende værdipapirer er ofte mest praktiske, fordi de geninvesterer automatisk uden at bruge af dit begrænsede indskudsloft.

Kan jeg flytte aktier fra et almindeligt depot til aktiesparekontoen?

Nej, det er ikke muligt at overføre værdipapirer direkte. Du skal sælge dem på det almindelige depot og genkøbe dem på aktiesparekontoen.

Er aktiesparekonto altid bedre end et frit depot?

Næsten altid, op til loftet — fordi 17% slår både 27% og 42%. Den eneste undtagelse er, hvis du specifikt skal investere i obligationer, som ikke er tilladt på en aktiesparekonto.

Aktiesparekonto 2026: Loft, skat og regler forklaret